GermanGames Logo

Carcassonne - Traders & Builders


Carcassonne - Traders & Builders (101K) Traders and Builders eller Händler und Baumeister, som det hedder i den originale tyske version, kan kun spilles med Carcassonne. Spillet kan ikke spilles alene. Udvidelsen er designet af Klaus-Jürgen Wrede. Udvidelsen kan spilles med op til 6 spillere.

Spillet indeholder:
24 landskabsbrikker (9 med vin, 6 med korn, 5 med klæde og 4 uden varer)
20 varer (9 vin, 6 korn og 5 klæde)
12 brikker i 6 farver (1 gris og 1 bygherre per spiller)

De almindelige regler i Carcassonne gælder, når der spilles med udvidelsen Traders and builders med nogle få undetagelser og ekstra regler, som beskrives nedenfor:

Færdiggørelsen af byer med varesymboler
Når en by som indeholder brikker med symboler for varer færdiggøres, så optælles byen først på normal vis. Dernæst får den spiller, som færdiggjorde byen 1 vare for hvert af symbolerne i byen. Den spiller, som når spillet er færdigt, har flest af de enkelte varer får 10 ekstra points.

De nye brikker – Grisen og bygherren
Grisen og bygherren placeres ligesom andre brikker, men i stedet for andre brikker. De må lige som almindelige brikker kun spilles på den sidst spillede brik.

Grisen kan spilles på en mark, men kun på en område, hvor spilleren allerede har en mand stående. Hvis spilleren til sidst i spillet får mest indflydelse på denne mark, så giver grisen 1 ekstra points for hver færdiggjort by.

Bygherren gør det muligt for en spiller i en tur at lægge to brikker. Bygherren kan spilles på enten en vej eller i en by, men skal altid spilles på en vej/i en by, hvor der allerede står en af spillerens egne mænd. Næste gang spilleren forlænger vejen eller forøger byen, hvori bygherren står, må spilleren umiddelbart efter tage en ny brik og placere.

Spilleren kan i hver tur fremover få dobbeltture, hvis altså spilleren vælger først at lægge til vejen eller byen hvor bygherren står. Spilleren må placere mænd på begge brikker, som lægges i sin tur. Der kan kun lægges to brikker i en tur, så bruger en spiller sin ekstra tur på igen at lægge en brik til vejen eller byen, hvor bygherren står, så har det ingen effekt.

Når vejen/byen afsluttes tages bygherren tilbage til spilleren og kan spilles igen.

Carcassonne - Traders & Builders01 (45K)



Links:

Engelske regler



Beskrivelsen er udfærdiget den 23. maj 2005
Copyright 2005 GermanGames.

Tilbage til forside (2K)